Sundhed og Sjæl

Alt om bedre velvære, sygdom og erotik

Velvære

Bomuldsgarn kan bruges til alle hækle- og strikkeprojekter

Bomuldsgarn findes i mange forskellige varianter, derfor er denne type garn ideelt til alle projekter man kan tænke sig. Langt de fleste foretrækker af bruge bomuldsgarn til tøj, babyudstyr og tæpper, da det føles blødt mod huden og er nemt at arbejde med.

Til håndklæder, grydelapper, viskestykker og bordskånere anbefales det at man bruger enten bomuldsgarn, bambusgarn eller et mix af disse. Dette skyldes at disse typer garn kan lede og tåle varme uden at smelte. Bruger man i stedet akrylgarn til disse projekter vil det smelte og man risikerer en mindre køkkenbrand.

Har man en tanke om at bruge sine garnrester til et større projekt, som f.eks. et sengetæppe, skal man huske ikke at blande for mange typer garn. Det nytter ikke at blande akryl og bomuld sammen, da disse har forskellige krympeprocenter og vasketemperaturer, hvilket kan skævvride ens færdige produkt efter første vask.

Brug bomuldsgarn når du strikker eller hækler til børn

Man ser oftest, at børnetæpper til barnevognen laves af bomuldsgarn. Mange foretrækker at bruge en 8/8 bomuldstype, da denne er tykkere og derfor bliver tæppet en anelse tungere. Tyngden fra barnevognstæpper er med til at berolige barnet.

Derudover bruger man oftest bomuld til at hækle eller strikke små bamser til børn, samt nusseklude og suttesnore. Dette skyldes igen den bløde fornemmelse, men også da bomuld kan tåle højere vasketemperaturer end f.eks. uld eller akrylgarn.

Det gode ved bomuld er, at det findes i en lang række af forskellige varianter. Man kan finde mange blandingsgarner, hvor bomuld indgår i mixet og derfor bruge det til mange flere projekter. Derudover finder man oftest de flotteste farver og nuancer i bomuldsgarn. Det kan være dyrt at producere børnetøj i bomuld, derfor vælger mange et blandingsgarn af eksempelvis uld og bomuld til dette.

Få fingrene i det bedste bomuldsgarn i Danmark

Der findes mange forskellige producenter og leverandører af bomuldsgarn i Danmark. Dog er der én bestemt mastodont, man ikke kan komme udenom. DROPS leverer alt indenfor garn.

Kvalitet koster normalt mange penge, men når det kommer til garn ser det anderledes ud. Køber man bomuld fra ovennævnte producent, har man mere end 15 forskellige slags at vælge imellem, og samtidig en regnbuevifte af farvenuancer. Dertil kommer at priserne varierer fra 8-25 kr. pr. nøgle.

Mange får ofte købt for meget, når de handler ind til et større projekt. Derfor kan det betale sig at lave nogle prøvestykker når man strikker eller hækler, således at man bedre kan udregne, hvor meget garn man skal købe.

Når man udregner mængde af bomuldsgarn, er det f.eks. vigtigt at man bruger den type garn til prøvestykket som man vil bruge til projektet. Det nytter derfor ikke at lave prøvestykket i 4/8 bomuld, hvis man ønsker at produktet skal strikkes eller hækles i 8/8.

Man finder oftest de bedste tilbud på nettet. Ønsker man at have fingeren på pulsen omkring bomuld, kan man med fordel bruge garnstudios hjemmeside som en guide til at finde de billigste forhandlere.

Se meget mere garn på https://www.filato.dk/12-garn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *