Sundhed og Sjæl

Alt om bedre velvære, sygdom og erotik

Sundhed

Parodontose – de løse tænders sygdom

Parodontose eller paradentose, som det også kaldes, er en betændelsestilstand i tandkødet, som er forårsaget af bakterier, som har lagt sig som belægninger omkring tænderne og tandkødet.

Én af de store syndere, som er skyld i at bakterier kan trives og forblive i belægninger, er tandsten – dette skyldes at bakterier har meget nemmere ved at sætte sig fast på tandsten end på emaljen på en ren tand.

Af denne grund er det indlysende og yderst vigtigt at man regelmæssigt får fjernet tandsten på og mellem tænderne. Tandsten kommer når mundhygiejnen ikke er helt i top, derfor skal man sørge for både at børste godt og bruge tandtråd de steder, hvor børsten har svært ved at komme til.

 

Parodontose

Tandkødsbetændelse i sig selv er ikke ensbetydende med at man har parodontose. Men hvis man ikke får gjort noget ved sin tandkødsbetændelse, kan det udvikle sig til den deciderede tandkødssygdom Parodontose.

Og har man først fået parodontose, skal man hurtigt muligt sørge for at få det behandlet. Betændelsen kan nemlig i alvorlige tilfælde angribe kæbeknoglen omkring tanden og simpelthen nedbryde den, og knoglemasse er noget, der ikke vokser ud igen, når sygdommen er ovre. Det har den uheldige indvirkning på tænderne at de bliver løse, da der ikke er lige så meget knogle tilbage, som de kan sidde fast i, og i helt grelle tilfælde kan tænderne blive så løse at de falder ud.

Derfor kalder parodentose også for ”de løse tænders sygdom”.

Da man ikke rigtig mærker at man har parodontose, fordi der ikke er nogen smerter forbundet med det, opdager man det først når det er for sent og tænderne begynder at bliver løse.

Dette er vel at mærke, hvis man ikke går til regelmæssige tandlægetjek, for gør man det, vil tandlægen altid holde øje med tegn på tandkødsbetændelse, og sørge for at forebygge det, sådan at egentlig paradentode aldrig vil nå at udvikle sig.

Dette gør tandlægen blandt andet ved løbende at måle tandkødslommerne, så man kan følge med i om de udvider sig, hvilket er et tegn på at der er noget galt.

 

Tandeftersyn

På grund af ovenstående er det altså en særdeles god idé at gå til regelmæssige tandeftersyn hos sin tandlæge, hvilket typisk er én til to gange om året, alt efter den overordnede tilstand på éns tænder.

Selvom man skulle lide at tandlægeskræk er det yderst vigtigt at man tager til eftersyn, så man kan nå at gribe ind i tide, og få lavet den nødvendige behandling, der skal til både hvad angår tænder, tandkød og mundhulen i det hele taget. Et tandeftersyn har således et præventivt formål.

Hos Tandlægerne Friheden er de rutinerede og erfarne i at håndtere patienter med tandlægeskræk, og skabe en behagelig, rolig og afslappende atmosfære, der gør at patienten føler sig velkommen og i gode hænder fra start til slut.

 

Behandling af parodontose

Hvordan behandler man parodontose? Hvis man er så uheldig at sygdommen allerede har bredt sig og man har parodontose, går behandlingen i første omgang ud på at skabe sig et overblik over, hvor slemt det står til.

Det gør man ved at tage røntgenbilleder, og som tidligere nævnt ved at måle størrelsen på tandkødslommerne. Ud fra dette kan tandlægen vurdere omfanget af sygdommen, og derud fra tilrettelægge en egnet fremgangsmåde i det enkelte tilfælde.

Den egentlige behandling består i at oprense tandkødslommerne, og fjerne al tandsten, der måtte være samt rodafglatte de ramte tænder.

Til sidst kommer man klorhexidingel i tandkødslommerne for at dræbe bakterierne og forebygge at de kommer tilbage.

I visse tilfælde kan det være nødvendigt med laserbehandling.

Er der tale om en meget alvorlig og fremskreden parodontose, kan et mindre kirurgisk indgreb blive nødvendigt, hvor man renser rødderne og fjerner inficeret væv.

Dette har man stor erfaring med hos Tandlægerne Friheden i Hvidovre.

One thought on “Parodontose – de løse tænders sygdom

  • Can you be more specific about the content of your article? After reading it, I still have some doubts. Hope you can help me.

    Besvar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *